Som afslutning på SAF’s første år som eksiterende forening, blev der, den 15. maj, afholdt et brag af en sommerfest for alle på studiet. Festen fandt sted i lokaler på Vilhelm Kiers Kollegiet. SAF havde sørget for grill (venligst udlånt af ØF), pastasalat, flute og dressing og det eneste man selv skulle medbringe, var altså kød til grillen.
Efter middagen startede femkampen, som bestod af Flip Cup, Sænke Slagshots, Slap Cup, Ølbowling og Beer Pong. Holdene var lavet på tværs af årgange og hold, sådan at alle fik snakket med andre erhvervsøkonomistuderende end dem, de dagligt snakker med.
Vinderne af femkampen blev M&M’s, som vandt håneret, en plads på væggen i SAF’s kontor og dressing til det meste af næste år.